Handelsbetingelser ved køb af varer i Gigtforeningens butik
Bestilling af varen
Når du foretager et køb hos:
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk
cvr: 42061611
vil du modtage en ordrebekræftelse, der oplyser om antal og art af den vare, du
har bestilt. Af ordrebekræftelsen vil den samlede pris alt inklusive ligeledes
fremgå.
Betaling
I Gigtforeningens butik kan du betale med Dankort og internationale
kreditkort. Alle priser er inklusive moms og leveringsomkostninger.
Det er ikke muligt at få tilsendt girokort, når du bestiller varer i
Gigtforeningens butik. Ønsker du at købe varer og betale med girokort, kan du
kontakte os på tlf. 39 77 80 10, i tidsrummet mandag-torsdag kl. 9-16, fredag
kl. 10-15.
Der tages forbehold for prisændringer, idet de anførte priser gælder, så længe
lager haves.
Beløbet for den vare, som du har bestilt, bliver først trukket på dit
betalingskort, når varen er afsendt fra Gigtforeningen.
Dette websted anvender
DIBS (Dansk Internet Betalingssystem).
Betaling med kreditkort her er derfor sikkert og godkendt af
Nets (tidligere kendt som PBS).
Levering
Alle bestillinger leveres med Post Danmark, og varerne afsendes i løbet
af 5-8 hverdage, efter at vi har modtaget din bestilling.
Oplyst afsendelsestidspunkt er vejledende, og Gigtforeningen tager forbehold for
udsolgte varer.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret på alle varer fra den dag, hvor du
modtager varen. Varen skal være afsendt inden 14 dage, og du har pligt til at
returnere varen i væsentligt samme stand og mængde, som den oprindelig er
modtaget, meget gerne i originalemballagen.
På eventuelle lyd- eller billedoptagelser (cd'er, film etc.) må du ikke bryde
forseglingen.
Du skal selv betale for returforsendelsen, og vi anbefaler, at varen sendes
retur som pakke. Derved erstatter Post Danmark indholdets værdi, hvis den skulle
bortkomme.
Varen skal returneres til:
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Ønsker du pengene retur, vil det lette vores ekspedition, hvis du samtidig med
opgivelsen af dit navn og adresse sender følgende oplysninger om dit
pengeinstitut:
Bankens navn
Registreringsnummer (4 cifre)
Kontonummer (10 cifre)
Reklamation
Du er som forbruger omfattet af købelovens beskyttelsesregler, hvilket
bl.a. betyder, at du har 2 års reklamationsret ved fejl eller mangler på den
vare, som du har købt. Hvis varen er mangelfuld, det vil sige, at reklamationen
er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af
varen, kan du vælge at få den ombyttet eller få pengene tilbage.
En ombytning forudsætter, at varen ikke er udsolgt.
Reklamationen skal fremsættes inden rimelig tid, efter at manglen er
konstateret, og du bedes kontakte Gigtforeningens medlemsservice direkte på
telefonnummer 39 77 80 10 (mandag-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag 10.00-15.00).
Du skal oplyse DIBS transaktionsnummer eller ordrenummer.
Du kan også skrive en mail til butik@gigtforeningen.dk
Produktansvar
Lovgivningens præceptive regler om produktansvar for producenter finder
tilsvarende anvendelse i forholdet til Gigtforeningen.
Gigtforeningens almindelige brugerbetingelser
Gigtforeningens behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse
med god databehandlingsskik og gældende lovgivning.
Læs Gigtforeningens
almindelige brugerbetingelser
Senest revideret 2. januar 2012
Tilbage
|
Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:
Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15
Skriv til brevkassen
|